Masking & Energi

Social spejling ved autisme

Når du ikke ved, hvilken reaktion der er din egen

Efter en samtale med en kollega mærker du, at du pludselig bruger hendes sprogmelodi. Efter en aften med venner ved du ikke længere, hvad du selv mener om emnet. I en gruppe griner du, fordi alle griner, og spørger dig selv bagefter, om du overhovedet syntes det var sjovt.

Social spejling er ikke det samme som Masking. Masking er den bevidste eller automatiserede undertrykkelse af autistiske reaktioner. Spejling er den ubevidste overtagelse af andres reaktioner. Begge dele er kompensationsstrategier, men de fungerer via forskellige mekanismer. Og de har forskellige langtidskonsekvenser for identiteten.

Sprogmelodi, gestik, holdninger: Når alt overtages

Mange sent diagnosticerede autistiske personer beretter, at de efter sociale situationer overtager andres adfærd uden at bemærke det. Stemmen lyder anderledes, gestikken ændrer sig, og nogle gange overtages selv holdninger, der ikke er ens egne. Dette sker ikke bevidst. Det er en automatiseret strategi i hjernen for at opfylde sociale forventninger.

De følgende konversationer stammer 1:1 fra appen (uafkortet og ubehandlet).

Bruger-spørgsmål

Jeg bemærker, at jeg efter samtaler med bestemte mennesker pludselig overtager deres sprogmelodi, gestik eller holdninger. Er det Masking eller noget andet?

Autistic Mirror (indblik)

Dette er ikke Masking i snæver forstand. Masking er primært undertrykkelse (du holder autistiske reaktioner tilbage). Det du beskriver er echopraxi (den ubevidste overtagelse af adfærd, sprogmønstre og udtryksformer fra andre mennesker).

Hos autistiske personer kan dette være særligt udtalt, fordi:

Predictive Coding (din hjerne har lært, at sociale situationer fungerer bedre, når du spejler din modparts adfærd. Den automatiserer denne strategi)
Monotropisme (når du interagerer med nogen, kan dit opmærksomhedsfokus være så stærkt rettet mod denne person, at du absorberer vedkommendes mønstre)
Manglende egne sociale referencepunkter (hvis du aldrig har lært, hvordan "din" sociale adfærd ser ud, overtager du den fra den person, der er til stede lige nu)

Forskellen på neurotypisk spejling: Hos NT-personer er social spejling en finjustering (de beholder deres egen base og tilpasser nuancer). Hos autistiske personer kan overtagelsen være så fuldstændig, at den egne base midlertidigt forsvinder.

Dette er ikke en svaghed. Det er en kompensationsstrategi, som på et tidspunkt er blevet automatiseret. Det første skridt er at bemærke den, hvilket du allerede gør.

Dette svar stammer fra Autistic Mirror. Du kan stille dine egne spørgsmål baseret på din situation.

Når den anden person "stadig er i dig"

Følelsen af ikke at vide, hvad man selv tænker eller føler efter en social situation, er en hyppig erfaring hos autistiske personer med udtalt spejling. Det er, som om den anden person har efterladt et aftryk, der overdøver ens egen indre stemme. Ved årelang spejling kan spørgsmålet "Hvad tænker jeg egentlig?" blive tiltagende svært at besvare.

Bruger-spørgsmål

Jeg ved ofte ikke længere, hvad jeg selv tænker eller føler efter sociale situationer. Det er som om, den anden person stadig er inde i mig. Hvad sker der?

Autistic Mirror (indblik)

Dette er en kombination af echopraxi og monotrop absorption.

Når du interagerer med nogen, rettes din Monotropisme (din dybe, fokuserede opmærksomhed) mod denne person. Du optager deres mønstre så detaljeret, at de midlertidigt bliver en del af din egen bearbejdning. Stemme, gestik, emotionelle tilstande, holdninger. Din hjerne har ikke kun "hørt" denne information, men integreret den.

At være "stadig i dig" er neurologisk reelt. Din hjerne har opbygget en intern model af den anden person, og denne model er stadig aktiv efter interaktionen. Hos neurotypiske mennesker deaktiveres denne model hurtigt. Ved autistisk bearbejdning kan den forblive aktiv længere, fordi:

Inertia (tilstandsskiftet tilbage til "kun mig" kræver tid og energi)
De sensoriske indtryk fra interaktionen gemmes mere detaljeret og er derfor sværere at afslutte
Hvis du har spejlet i årtier, har dit system muligvis ikke gemt en stærk "baseline" af dig selv, som det kan vende tilbage til

Hvad der hjælper nogle mennesker: Planlæg bevidst alenetid efter sociale situationer. Ikke kun for at "restituere" (selvom det også er vigtigt), men for at give hjernen plads til at give slip på de fremmede mønstre og genfinde sine egne. Stimming, velkendt musik og vante omgivelser kan understøtte denne proces.

Emotionel spejling: At grine fordi alle griner

Emotionel spejling rækker ud over gestik og sprog. Når kollegerne griner, griner man med. Når en veninde græder, græder man også. Men bagefter melder spørgsmålet sig: Var det min følelse eller hendes? Hos neurotypiske mennesker beskrives dette fænomen som "emotionel smitte" (det er normalt, men begrænset). Hos autistiske personer kan intensiteten være så høj, at grænsen mellem ens egen og den andens følelse udviskes.

Bruger-spørgsmål

Mine kolleger griner, så jeg griner. Min veninde græder, så jeg græder. Men jeg kan ikke mærke, om emotionen er min egen. Hvorfor?

Autistic Mirror (indblik)

Dette er emotionel echopraxi (du spejler ikke kun adfærd, men emotionelle tilstande). Og du har svært ved at skelne mellem den spejlede og din egen emotion.

Flere mekanismer virker her sammen:

Alexithymia (svært ved at identificere og navngive egne emotioner. Hvis du ikke mærker dine egne følelser klart, er det sværere at genkende, om en følelse er "din" eller overtaget)
Predictive Coding (din hjerne har lært: "Når andre griner, griner jeg også" som en social overlevelsesstrategi. Forudsigelsen bliver til en automatisk reaktion)
Manglende emotionel baseline (hvis du siden barndommen har overtaget andres emotioner, har dit system muligvis aldrig lært at gemme dine egne emotionelle reaktioner som referencepunkt)

Dette er ikke "mangel på empati" (tværtimod). Dit system optager muligvis emotionelle signaler for stærkt, uden det filter, der hos neurotypiske mennesker automatisk skelner mellem "mit" og "ikke mit".

En mulig tilgang: Efter emotionelle situationer kan man stoppe op et øjeblik og scanne sin egen krop. Spørg ikke "Hvad føler jeg?" (det kan være svært ved alexithymia), men "Hvad gør min krop?". Spænding, varme, tæthed, lethed. Den kropslige reaktion er ofte mere ærlig end den emotionelle fortolkning.

At finde identiteten efter årtier med kopiering

Det måske sværeste spørgsmål for autistiske personer med udtalt spejling: Hvem er jeg, når jeg ikke spejler? Efter årtier med automatiseret overtagelse er den egne identitet ikke forsvundet, men begravet. Under lag af kopieret adfærd, overtagne holdninger og spejlede emotioner. Vejen tilbage er mulig, men den kræver tid og villighed til at udholde usikkerhed.

Forskellen fra unmasking-processen: Ved unmasking handler det om at give plads til undertrykt adfærd igen. Ved opløsning af spejling handler det om at genkende overtaget adfærd som ikke-egen. Begge processer kan finde sted samtidigt og forstærke hinanden.

Hvad autistiske mennesker, der har påbegyndt denne proces, beskriver: Det starter ikke med en stor erkendelse, men med små øjeblikke. Det øjeblik, hvor man bemærker: Denne holdning har jeg overtaget fra min kollega. Dette tonefald er ikke mit. Dette grin var en reaktion på gruppen, ikke på min egen oplevelse. Med hvert af disse øjeblikke bliver grænsen mellem det egne og det overtagne en smule tydeligere.

Autistic Mirror forklarer autistisk neurologi individuelt, relateret til din situation. Uanset om det er til dig selv, som forælder eller som fagperson.